Et bedre sted at lære

Formålet med det nye IBC.dk har været at give nyt liv til IBC’s digitale univers og underbygge og formidle de værdier, som IBC står for. IBC’s mantra – ‘Et bedre sted at lære’ – har været udgangspunktet for at udvikle et nyt og inspirerende website, som præsenterer brugerne for den nødvendige information på en spændende, anderledes og attraktiv måde. Ved hjælp af interviews og workshops med et bredt udsnit af IBC’s medarbejdere og elever har vi fundet frem til de funktionaliteter og det udtryk, som kendetegner det nye IBC.dk.

Responsivt design og brugernes mening

Websitet er blevet optimeret til både mobiltelefoner, tablets og desktops, og målet har været at give brugerne den samme gode oplevelse af IBC uanfægtet af, hvilken enhed de tilgår det nye website fra. Alt indholdet er blevet skrevet på ny, så det passer til websitets nye struktur, og der er blevet taget nye billeder specifikt til formålet for at understøtte den storytelling, som skal være med til at bibeholde brugerens interesse for indholdet.   

Vi har bragt brugertests ind i hjertet af såvel den funktionelle som den designmæssige fase for at sikre, at udtryk og indhold stemte overens med brugernes ønsker. Nystartede studerende fra et bredt udsnit af IBC’s uddannelser hjalp til med at sikre, at navigationen, udtrykket og indholdet stemmer overens med deres ønsker for information samt deres opfattelse af IBC.   

 

Unikt og innovativt

Slutresultatet er et nyt IBC.dk, som ikke minder om nogen andre uddannelseswebsites. Identiteten, designet og navigation er med til at inspirere og udfordre brugeren til at gå på opdagelse hos IBC. IBC skal være et bedre sted at lære både online og offline, og vi tror på, at det nye IBC.dk vil være med til at hjælpe kommende studerende til at træffe den rigtige beslutning i valget af deres uddannelsesvej.

Kontakt

Fermaten

Website med unikt integreret billetsalg og nem navigation

Læs mere