En digital kampagne gik viralt

Den internationale musikfestival NorthSide og det danske bryggeri Tuborg bad os lave en engagerende, sjov og udfordrende digital kampagne, der kunne bidrage til lanceringer af deres nye fælles partnerskab – med musik og venskab som fælles værdier.

Tre mulige løsninger – ét perfekt match
Da vi var færdige med vores brainstorm-sessioner, præsenterede vi tre meget forskellige kampagner for NorthSide og Tuborg. Sammen valgte de Music Match. Music Match passede godt til både målgruppen, målet for kampagnen og det angivne budget.

Et simpelt match
Music Match var et spil. Reglerne var simple: Gæt, hvilke artister på NorthSide dine venner bedst kan lide og du får mulighed for at vinde en præmie. For at kampagnen kunne fungere, sikrede vi os, at barriererne for at kunne deltage i konkurrencen var minimale og vi lavede en simpel Facebook integration, som hjalp os med dette.

Regel #1: Hav det sjovt!

For at sikre et højt engagement var det vigtigt, at brugerne ikke følte, de blot deltog i en brandingkampagne. I stedet ønskede vi, at de var en del af et spil. Vi ønskede, at brugerne havde det sjovt, imens de deltog og med en gennemsnitlig besøgstid per bruger på mere end otte minutter, var kampagnen en stor succes.

Spillet varede i fem dage. I løbet af de fem dage, opsamlede vi følgende data:

  • Mere end 4.000 deltog i spillet
  • Over 100.000 spil blev spillet
  • Mere end 1.400 delte spillet på Facebook
  • Tre dage, 22 timer og 59 minutter var den totale spilletid

Én spiller elskede spillet så meget (eller ønskede så brændende at vinde), så hun optjente 910 lodsedler, hvilket gav hende en større chance for at vinde. Nogle spillere fandt samtidig frem til, hvem de skulle tage på NorthSide med og andre spillere fandt ny og spændende musik, som de ikke kendte i forvejen.

Kontakt

NorthSide

Website med unik identitet for Danmarks hurtigst voksende festival

Læs mere