Unge, AI og fremtidens læring
AI forandrer hverdagen på vores uddannelsesinstitutioner. Eleverne bruger teknologien intuitivt og eksperimenterende, mens lærere og ledelser står midt i en tid, hvor pædagogik, dannelse og faglighed skal gentænkes.
Gennem workshops, indsigter og videndeling fokuserer vi i netværket på at skabe evnen til at forstå, rammesætte og udvikle arbejdet med AI på ungdomsuddannelserne.
Dagene er tilrettelagt som en kombination af korte, skarpe oplæg, faciliteret sparring og fælles refleksion. Vi arbejder praksisnært med deltagernes egne problemstillinger og prioriterer dialog og erfaringsudveksling. Dermed formes indholdet og skærpes løbende med udgangspunkt i deltagernes aktuelle udfordringer.
Netværket er for dig, der har ansvaret for at sætte retningen for AI på en ungdomsuddannelse – uanset om du arbejder på et gymnasium, en erhvervsskole eller en produktionsskole. Vi søger profiler (eks. forstandere, uddannelseschefer, pædagogiske koordinatorer og udviklingsansvarlige), der:
- ønsker at skabe en klar retning for AI på deres institution
- vil styrke elevernes digitale dannelse og læringskultur
- vil dele erfaringer og udvikle praksis i et fagligt stærkt fællesskab
- har mod på at eksperimentere og forme fremtiden for ungdomsuddannelserne
9.500 kr. pr. deltager. Max 20 personer kan deltage.
Beløbet dækker fire netværksdage, inklusiv middag på første møde, samt adgang til værktøjer, vidensmateriale og eventuel deltagelse i pilotprojekter. Forløbet faktureres forud for første møde. Er holdet fyldt, tilføjes du automatisk til venteliste.
Den 26. marts, 11. juni, 27. august og 18. november – alle dage fra kl. 12.30-17.00 i Aarhus (kaffe/te og let forplejning inkluderet).
Første møde afsluttes med en fælles middag på Restaurant Domestic i Aarhus.
Hver netværksdag kobler praksisnær viden fra hverdagen på skolerne med forskningsindsigt og et fortroligt rum for erfaringsudveksling på tværs af institutioner.
Vi tager afsæt i den virkelighed, ledelser står i lige nu: at AI allerede er en integreret del af elevernes læring og liv, at pædagogik, dannelse og faglighed er under forandring, og at der er behov for tydelig retning, fælles sprog og strategiske valg.
På tværs af netværksdagene arbejder vi blandt andet med:
- AI’s betydning for unge og læring – digital dannelse, læringskultur, motivation og elevfællesskaber
- AI i organisationen – ledelse, kompetencer, strategi og pædagogisk udvikling
- Didaktiske greb og pædagogiske modeller – hvordan AI kan styrke læring uden at underminere faglighed og relationer
- Fremtidsscenarier og strategiske valg – hvordan ungdomsuddannelser kan sætte retning i en tid med stigende digital kompleksitet
Det første netværksmøde har fokus på at skabe en fælles forståelse og sætte retning for årets arbejde – med plads til, at indhold og fokus løbende kan justeres i takt med deltagernes behov og de indsigter, der opstår undervejs.


Gejst Studio har i mange år arbejdet med digital transformation, læring og strategisk brug af AI – særligt i krydsfeltet mellem teknologi, mennesker og kultur. Vi har solid erfaring fra ungdomsuddannelser, efterskoler og læringsmiljøer, hvor nye teknologier ikke bare skal implementeres, men forstås, diskuteres og omsættes ansvarligt.
Vores tilgang bygger på samskabelse og co-creation med børn, unge og de professionelle omkring dem. Vi ved, at de bedste løsninger opstår, når strategisk ledelse, praksiserfaring og unges perspektiver mødes – og når AI gøres konkret, meningsfuld og håndterbar i hverdagen.