Kan kunstig intelligens blive fremtidens underviser?
Når tempoet er vildt, tror vi på vigtigheden i at stoppe op. For hvis mennesker skal sætte retningen for, hvordan kunstig intelligens bliver brugt, kræver det plads til nysgerrighed, refleksion og gode samtaler med andre. Derfor inviterer vi igen til Gejst Sessions d. 17. Februar, hvor vi sammen stopper op, reflekterer og bliver klogere på emnet AI og læring.
Til sessionen har vi inviteret Mathias Lund med som oplægsholder og deltager. Mathias er læringskonsulent og projektleder på CBS (Copenhagen Business School) med ansvar for implementeringen af universitetets AI-strategi på uddannelsesområdet.
Læring som menneskeligt supertalent
Til første Gejst Session diskuterede vi med udgangspunkt i et spørgsmål om, hvilke menneskelige supertalenter vi ikke ønsker at overlade til AI. Her var svarene fra deltagerne f.eks. begejstring, empati, dømmekraft, kreativ tænkning, moral og refleksion.
“Fællesnævnere i deltagernes svar er nysgerrighed, kritisk tænkning og dømmekraft, som i virkeligheden alt sammen handler om vores unikke måde at lære på,” fortæller Jesper Broberg Bang, direktør ved Gejst Studio.
Netop spørgsmålet om læring bliver centralt, når man ser på den rolle, kunstig intelligens allerede spiller i undervisning. Spørger man Mathias Lund, hvordan AI har har forandret læring og undervisning, svarer han: “AI har ændret fundamentalt på, hvordan viden skabes og bliver til. Og netop dét sætter videregående uddannelser overfor et dilemmafyldt paradoks”.
På den ene side kan AI udfordre læringen. Mathias beskriver det med begrebet cognitive offloading, som i værste fald kan føre til intellektuelt dovenskab og mindre dybdelæring. På den anden side kan teknologien, ifølge Mathias, også accelerere læring markant, hvis vi formår at bruge den rigtigt.
Når de studerende er frontløbere for AI
For undervisningsinstitutioner som CBS har de studerende spillet en helt særlig rolle i den hurtige udbredelse af kunstig intelligens i læringssammenhænge. Mathias forklarer: “De studerende har jo om muligt taget det her til sig hurtigere, bredere og dybere, end organisationen har kunne følge med.”
Derfor handler arbejdet for CBS ikke kun om at formulere principper og retningslinjer, men også om at udvikle løsninger, der kan understøtte en mere ansvarlig og fælles praksis for brugen af kunstig intelligens.
Et godt første skridt
Hvis du gerne vil arbejde mere bevidst med kunstig intelligens, enten som medarbejder eller som del af en organisation, er der ifølge Mathias gode steder at starte. Han understreger, at det er afgørende, at ledelsen skaber rammer for eksperimentering og afprøvning, og at der samtidig opbygges en kultur, hvor man deler erfaringer og sparrer med hinanden.
Som medarbejder råder Mathias dig til at stille dig selv spørgsmålet: Hvordan bidrager min anvendelse og brug af kunstig intelligens til at understøtte den forskel, jeg ønsker at gøre i verden?
Samtalen er en del af ansvarligheden
For Gejst handler ansvarlighed i forhold til AI ikke om at have alle svarene på forhånd, men om at insistere på at stille spørgsmålene – sammen med andre.
Vi glæder os til at se dig 💛