ROCKWOOL Fondens Interventionsenhed
Det danske samfund står over for et vanskeligt problem, som ikke har set store forbedringer i mange år. Cirka en femtedel i hver årgang af unge mennesker opnår ikke en ungdomsuddannelse, hvilket indskrænker deres fremtidsmuligheder. Interventionsenheden under ROCKWOOL Fonden satte sig for at undersøge en række mulige indsatser, der kunne have potentiale til at “åbne op” for systemet og skabe innovation på et systemisk plan. Som en del af projektet leverede vi dybdegående menneskelige indsigter i og med målgruppen: De unge mennesker, det hele handler om, og for hvem vi ønsker at skabe en positiv forandring.
Vejen til indflydelse fra kvalitative indsigter er ikke altid lineær eller umiddelbart synlig, når man starter en innovationsproces. For at støtte ROCKWOOL Fonden i at skabe systemisk innovation, lagde vi vægt på at opbygge og opretholde en dyb empati for målgruppen ved løbende at inddrage dem i projektet.
Metodisk gik vi langt for at arbejde på de unge menneskers præmisser. Vi gav dem en platform til at udtrykke deres individuelle erfaringer med uddannelsessystemet gennem rap-sange, kunstprojekter, videofilm og lignende. Resultatet var historier, der blev hængende hos projektgruppen, selv når diskussionerne foregik på et abstrakt plan omkring, hvordan fremtiden kunne se ud for ungdomsuddannelserne i Danmark.