Kunstig intelligens plejede at være sci-fi. Nu er det hverdagsteknologi.
Abstrakt sci-fi teknologi
For omkring 7-8 år siden, mens jeg læste Digital Design på Aarhus Universitet, var jeg meget optaget af fremtidsscenarier og udviklingen af nye teknologier, især kunstig intelligens. Jeg dykkede ned i posthumanisme, teknologisk singularitet, design fiction og cyborg teori.
Det lyder både nørdet og akademisk, I know. På det tidspunkt føltes de her emner meget langt-ude-i-fremtiden-agtige. Når min mor læste korrektur på mine eksamensopgaver, rystede hun lidt på hovedet og sagde “det er godt nok abstrakt”.
Fast forward til i dag, og nu er disse emner hyper-aktuelle. Kunstig intelligens er en teknologi tilgængelig for alle. Pludselig skal vi forholde os konkret til noget, vi hidtil kun har haft en abstrakt forståelse af – primært formet af science fiction film.
En færdighed, der kan læres
Hos Gejst Studio ser vi ikke AI som en fremtidsteknologi, men som en betydningsfuld del af det at være menneske i en digital tidsalder. Derfor vil vi bringe kunstig intelligens i øjenhøjde, ved at hjælpe folk med at få konkret erfaring med teknologien og få mod på at udforske flere muligheder med den.
Først og fremmest er det vigtigt at vide, at det er en færdighed at anvende AI. Det vil sige, at det er noget, der kan læres. Jo mere du bruger det, jo mere får du øje på, hvordan det giver mening og skaber værdi i din egen virkelighed.
Hvordan gør vi det? Vi mener, at vi lærer bedst ved at gøre – og derfor er hands-on prompting typisk et af de øverste punkter på agendaen på vores workshops. Derfra tager vi hul på et praksisorienteret og projektbaseret læringsforløb, hvor deltagernes egen nysgerrighed er den vigtigste del af læringsprocessen.
Sørg for at hele organisationen er med
Kan vi ikke bare sende folk på et kursus eller bede dem se en Youtube tutorial?
Det kan man gøre, men for at skabe varig forandring og sikre at alle er med, skal læringen ske gennem praktiske og virkelighedsnære eksperimenter. Derudover er det vigtigt med dialog og refleksion undervejs for at opbygge organisatorisk kapacitet og få alle med. Det får du ikke på Youtube. Derfor er det også et ledelsesansvar at finde de rigtige måder at upskille medarbejdere og gentænke strategi og forretningsmodel. Vi hjælper jer i gang ved at tage udgangspunkt i reelle, relevante problemer at løse, alt imens I træner nye færdigheder, leger og fejrer de små sejre. Det er hands-on, det er konkret, og det er sjovt.
Så: Du behøver ikke kunne svare på, hvad posthumanisme eller teknologisk singularitet er. Men du behøver forholde dig til, hvordan AI kan være til gavn for dig og din virksomhed. For det er en del af fremtiden, og det handler om at komme i gang for at kunne følge med.